Søgevejledning
Her kan du læse om søgefunktionerne og de jokertegn du kan bruge.
Søgningen i Nye ord i dansk er en fritekstsøgning. Der er mulighed for at bruge jokertegn og en række indstillinger du kan bruge til at indsnævre din søgning.
Indstillinger for din søgning
Du har følgende muligheder for at indsnævre din søgning: Ordklasse, Periode fra, Periode til, og Sprog. Indstillingerne finder du ved at trykke på knappen ”Vis indstillinger” i søgefeltet på ordbogens forside.
Med Ordklasse kan du begrænse din søgning til én eller flere ordklasser.
Med Periode fra kan du søge i opslag dateret til dette år eller senere.
Med Periode til kan du søge i opslag dateret fra dette år eller tidligere.
Med Sprog kan du søge i opslag med oprindelse i det eller de angivne sprog.
Jokertegn
Du kan anvende følgende jokertegn:
* Stjernen matcher et vilkårligt tegn et vilkårligt antal gange.
Eksempel:
trac*e matcher traceur, tracke og tracker.
*re matcher alle ord der ender på re.
Bemærk at der i enhver søgning er * i slutningen af alle ord hvis du ikke indtaster et andet jokertegn. For at ophæve den indbyggede stjerne, kan du indsætte en lodret streg | i søgningen. Se mere om dette nedenfor.
? Spørgsmålstegnet matcher ét og kun ét vilkårligt tegn.
Eksempel:
st?k matcher fx stiknarkoman og stokkemetode
?kop matcher fx økopolitisk og økoprodukt
# Nummersymbolet matcher ét og kun ét stort bogstav.
Eksempel:
ab# matcher fx ABC-dragt, ABM og ABS-bremse
#k matcher fx AKT, IKT og OK boomer
$ Dollartegnet matcher én og kun én konsonant.
Eksempel:
ab$ matcher fx ableism, abrikos og abstract
$op matcher fx bopælsforælder, cope og hoppeborg
s$op matcher fx shop, stopover og stopstreg
& Og-tegnet matcher én og kun én vokal.
Eksempel:
sp&t matcher fx spitzenklasse, spot og sputnik
&mt matcher fx amtsankenævn og amtsborgmester
| Lodret streg matcher en ordgrænse og fungerer som en stoplinje.
Når man indtaster | i slutningen af et ord kan man således ophæve den implicitte *. (På en pc får du den lodrette streg frem ved at taste AltGr + tasten til højre for +-tasten. På en mac får du den lodrette streg frem ved at taste Alt + I (stort i)).
Eksempel:
bitch matcher ordene bitch, bitche og bitchy
bitch| matcher kun ordet bitch
Du kan frit kombinere jokertegn.
Den lodrette streg | kan fx kombineres med $ og &.
Hvis du kombinerer | med $, kan du søge efter ord der slutter med en konsonant.
Eksempel:
ska$| matcher fx skab og skat
Hvis du kombinerer | med &, kan du søge efter ord der slutter med en vokal.
Eksempel:
sk&| matcher fx ska, sko og sky
Med søgestrengen *$$$$$$ kan du se hvilke ord der indeholder seks sammenhængende konsonanter, som fx arbejdssprog og baggrundsstråling.