Opslagsord tilføjet i 2025 til Nye ord i dansk 1955 til i dag
alenehed sb. det at være alene
(1957)
bioblitz sb. begivenhed hvor forskere og frivillige indenfor et afgrænset naturområde registrerer dyrearter
(2011)
biokul sb. en særlig slags kul som er fremstillet ved pyrolyse
(2010)
blomsterbrak sb. tilsåning af jord med blomsterfrø i stedet for spiselige afgrøder
(2016)
blomsterstribe sb. stribe af tilsåede eller tilplantede blomster i en plæne eller i en mark
(1966)
bolo sb. kortord for (spaghetti) bolognese
(2006)
borgerforsker sb. borger der indgår i forskningsprojekter og bl.a. hjælper med at indsamle data
(2013)
borgerforskning sb. det at borgere indgår i forskningsprojekter og bl.a. hjælper med at indsamle data
(2010)
brookie sb. kage der er en blanding af en brownie og en cookie
(2017)
bruger sb. (ny brug) konto, brugeradgang
(o. 2005)
de pron. (ny brug) pronomen for person der hverken identificerer sig som mand eller kvinde, eller som ikke ønsker at blive referereret til som mand eller kvinde; pronomen for person hvis køn er ukendt eller uden relevans i sammenhængen
(o. 2010)
DEI sb. tiltag for mangfoldighed og lige muligheder
(2021)
disclaime vb. (med tilnærmet engelsk udtale) tage forbehold eller fraskrive sig ansvar for noget
(2010)
diversitetskonsulent sb. person der er ansat til at sikre diversitet, fx på en arbejdsplads
(2018)
1. elastikkørsel sb. (især indenfor cykelsport) kørsel hvor man skiftevis kører langsomt og stærkt
(2000)
2. elastikkørsel sb. kørsel hvor man skiftevis holder stille og kører stærkt
(2004)
endorse vb. officielt støtte
(2009)
endorsement sb. officiel støtte
(2004)
fandom sb. fankultur, fællesskab af fans
(1978)
fastlancer sb. freelancer med en mere fast tilknytning til en arbejdsplads
(1990)
fedmemedicin sb. medicin der hjælper med vægttab, fx ved at reducere appetitten; d.s.s. ▶ vægttabsmedicin ▶ slankemedicin
(1995)
fejlkønne vb. referere til med et forkert køn
(2011)
femicide sb. mord på kvinde begået af en mand
(2007)
flyver sb. vikar i fx børnehave der kan bruges forskellige steder og til forskellige opgaver i institutionen
(2006)
frøbombe sb. masse af jord o.l. og blomsterfrø som man smider et sted hvor man gerne vil have blomster
(2009)
følepølse sb. person der føler (for) meget
(2018)
grøntid sb. den tid et lyssignal lyser grønt
(1972)
haul sb. (med tilnærmet engelsk udtale) video på sociale medier hvor en person fremviser og omtaler sine nyindkøbte varer
(2017)
havfald sb. kortord for havaffald
(2016)
havremælkselite sb. veluddannet, vellønnet og kreativ del af befolkningen der signalerer deres velstand og livsstil ved hjælp af (luksus)produkter
(2024)
hen pron. pronomen for person der hverken identificerer sig som mand eller kvinde, eller som ikke ønsker at blive referereret til som mand eller kvinde; pronomen for person hvis køn er ukendt eller uden relevans i sammenhængen
(1981)
interkøn sb. person som har både mandlige og kvindelige kønstræk, fx kønshormoner, kønskirtler og kønsorganer
(2005)
interkønnet adj. som har både mandlige og kvindelige kønstræk, fx kønshormoner, kønskirtler og kønsorganer
(2005)
kropskapabel adj. som ikke er handicappet
(2014)
kærestesvindel sb. svindel der ofte foregår online hvor en person forsøger at franarre en anden penge ved at foregive at de indgår i et forhold; d.s.s. ▶ romancescam ▶ kærlighedssvindel
(2022)
ladepunkt sb. sted hvor en elbil kan lade
(2011)
mastesug sb. indsamling af data om mobiltelefoners tilknytning til en telemast, typisk til efterforskning
(2016)
menstruationsfattigdom sb. manglende adgang til menstruationsprodukter, sanitære faciliteter, information eller økonomiske ressourcer i forbindelse med menstruation
(2018)
meta adj. som refererer til sig selv
(o. 1995)
newstalgia sb. romantisk og nostalgisk stil
(2008)
orgasmekløft sb. systematisk forskel på hvor ofte mænd og kvinder får orgasme ved samleje
(2019)
overbelastningsangreb sb. fjendtligt motiveret overbelastning af server; d.s.s. ▶ ddos
(2001)
overbelæg sb. kortord for overbelægning; bruges især indenfor kriminalforsorgen
(1979)
pov sb synspunkt, synsvinkel
(2013)
rødtid sb. den tid et lyssignal er rødt
(1972)
scrubber sb. rensningsanlæg
(1973)
shitposting sb. det at dele grovkornede el. intetsigende vittigheder, kommentarer, memes o.l. på de sociale medier, fx for at chikanere andre
(2016)
skyggeflåde sb. flåde af ikkeregistrerede ofte ældre tankskibe som anvendes til at omgå sanktioner
(2022)
slangeolie sb. fupprodukt; d.s.s. ▶ snakeoil
(1986)
slankemedicin sb. medicin der hjælper med vægttab, fx ved at reducere appetitten; d.s.s. ▶ vægttabsmedicin ▶ fedmemedicin
(1960)
sløjfeskrift sb. skråskrift, skønskrift
(1975)
snakeoil sb. fupprodukt; d.s.s. ▶ slangeolie
(1999)
spirejob sb. fritidsjob for en teenager der foregår på et plejehjem
(2018)
spirejobber sb. teenager der som fritidsjob arbejder på et plejehjem
(2020)
stealthing sb. det at tage et kondom af under samleje uden at partneren ved det
(2017)
swiftie sb. fan af popstjernen Taylor Swift
(2013)
tidspessimist sb. person der overvurderer hvor lang tid noget tager og derfor ofte bliver tidligt færdig med opgaver el. kommer for tidligt til aftaler
(2000)
tidsrealist sb. person der har et realistisk forhold til hvor lang tid noget tager
(2005)
tumlekirke sb. aktivitet i kirken for meget små børn og deres forældre
(2020)
vinkekat sb. siddende katteformet figur hvis ene forben kan vinke
(2008)
vinkevoksen sb. ansat i børneinstitution som tager imod børnene når de ankommer
(o. 2010)
vægttabsmedicin sb. medicin der hjælper med vægttab, fx ved at reducere appetitten; d.s.s. ▶ slankemedicin ▶ fedmemedicin
(2001)