Opslagsord tilføjet i 2025 til Nye ord i dansk 1955 til i dag
alenehed sb. det at være alene
(1957)
aquaorm sb. langt rør i skumgummi som svømmere kan bruge til at holde sig oven vande
(1998)
bioblitz sb. begivenhed hvor forskere og frivillige indenfor et afgrænset naturområde registrerer dyrearter
(2011)
biokul sb. en særlig slags kul som er fremstillet ved pyrolyse
(2010)
biopause sb. kort pause hvor man kan gå på toilettet, fx i et møde
(2023)
blomsterbrak sb. tilsåning af jord med blomsterfrø i stedet for spiselige afgrøder
(2016)
blomsterstribe sb. stribe af tilsåede eller tilplantede blomster i en plæne eller i en mark
(1966)
bolo sb. kortord for (spaghetti) bolognese
(2006)
borgerforsker sb. borger der indgår i forskningsprojekter og bl.a. hjælper med at indsamle data
(2013)
borgerforskning sb. det at borgere indgår i forskningsprojekter og bl.a. hjælper med at indsamle data
(2010)
bouldering sb. klatring uden reb på klatrevægge eller store sten
(1999)
brookie sb. kage der er en blanding af en brownie og en cookie
(2017)
bruger sb. (ny brug) konto, brugeradgang
(o. 2005)
bulking sb. periode i et træningsforløb hvor man bevidst spiser et kalorieoverskud for at øge muskelmasse
(2014)
børnebøde sb. det at kvinder med børn stilles socioøkonomisk ringere end mænd og barnløse kvinder; d.s.s. børnestraf
(2016)
børnepræmie sb. det at mænd der er fædre, får bedre løn end kvinder
(2010)
børnestraf sb. det at kvinder med børn stilles socioøkonomisk ringere end mænd og barnløse kvinder; d.s.s. børnebøde
(1997)
coolcation sb. ferie der holdes et sted hvor der er koldt
(2024)
2. cutting sb. periode i et træningsforløb hvor man bevidst reducerer kropsfedt for at gøre musklerne mere synlige
(2014)
de pron. (ny brug) pronomen for person der hverken identificerer sig som mand eller kvinde, eller som ikke ønsker at blive referereret til som mand eller kvinde; pronomen for person hvis køn er ukendt eller uden relevans i sammenhængen
(o. 2010)
DEI sb. tiltag for mangfoldighed og lige muligheder
(2021)
disclaime vb. (med tilnærmet engelsk udtale) tage forbehold eller fraskrive sig ansvar for noget
(2010)
diversitetskonsulent sb. person der er ansat til at sikre diversitet, fx på en arbejdsplads
(2018)
egeprocessionsspinder sb. giftig natsværmer der lever på egetræer
(2010)
1. elastikkørsel sb. (især indenfor cykelsport) kørsel hvor man skiftevis kører langsomt og stærkt
(2000)
2. elastikkørsel sb. kørsel hvor man skiftevis holder stille og kører stærkt
(2004)
endorse vb. officielt støtte
(2009)
endorsement sb. officiel støtte
(2004)
fandom sb. fankultur, fællesskab af fans
(1978)
fastlancer sb. freelancer med en mere fast tilknytning til en arbejdsplads
(1990)
fedmemedicin sb. medicin der hjælper med vægttab, fx ved at reducere appetitten; d.s.s. ▶ vægttabsmedicin ▶ slankemedicin
(1995)
fejlkønne vb. referere til med et forkert køn
(2011)
femicide sb. mord på kvinde begået af en mand
(2007)
flyver sb. vikar i fx børnehave der kan bruges forskellige steder og til forskellige opgaver i institutionen
(2006)
frøbombe sb. masse af jord o.l. og blomsterfrø som man smider et sted hvor man gerne vil have blomster
(2009)
følepølse sb. person der føler (for) meget
(2018)
grøntid sb. den tid et lyssignal lyser grønt
(1972)
hadtale sb. nedgørende eller hadefulde udsagn, fx pga. hudfarve, køn eller seksuel orientering
(1992)
haul sb. (med tilnærmet engelsk udtale) video på sociale medier hvor en person fremviser og omtaler sine nyindkøbte varer
(2017)
havfald sb. kortord for havaffald
(2016)
havremælkselite sb. veluddannet, vellønnet og kreativ del af befolkningen der signalerer deres velstand og livsstil ved hjælp af (luksus)produkter
(2024)
hen pron. pronomen for person der hverken identificerer sig som mand eller kvinde, eller som ikke ønsker at blive referereret til som mand eller kvinde; pronomen for person hvis køn er ukendt eller uden relevans i sammenhængen
(1981)
hundebørnehave sb. pasningssted for hunde, typisk i dagtimerne
(1959)
interkøn sb. person som har både mandlige og kvindelige kønstræk, fx kønshormoner, kønskirtler og kønsorganer
(2005)
interkønnet adj. som har både mandlige og kvindelige kønstræk, fx kønshormoner, kønskirtler og kønsorganer
(2005)
keyhanger sb. snor med karabinhage der bæres om halsen og bruges til fx nøgler, ID-kort eller adgangskort; nøglesnor
(2002)
kropskapabel adj. som ikke er handicappet
(2014)
kærestesvindel sb. svindel der ofte foregår online hvor en person forsøger at franarre en anden penge ved at foregive at de indgår i et forhold; d.s.s. ▶ romancescam ▶ kærlighedssvindel
(2022)
kønsinkluderende adj. som inkluderer alle køn
(2008)
ladepunkt sb. sted hvor en elbil kan lade
(2011)
ledelinje sb. (specialiseret betydning) fysisk fremhævelse i brolægning el. lign. som man kan mærke med en blindestok
(1987)
ledhejseport sb. port lavet af paneler som trækkes op under taget
(o. 1970)
lokkedåse sb. insektfælde i form af en dåse med attraktive men giftige stoffer, bruges især ved myrebekæmpelse
(1986)
lufter sb. pause
(1992)
MAGA sb. amerikansk politisk bevægelse omkring Donald Trump og tilhængere af denne bevægelse
(2017)
mastesug sb. indsamling af data om mobiltelefoners tilknytning til en telemast, typisk til efterforskning
(2016)
menstruationsfattigdom sb. manglende adgang til menstruationsprodukter, sanitære faciliteter, information eller økonomiske ressourcer i forbindelse med menstruation
(2018)
meta adj. som refererer til sig selv
(o. 1995)
molok sb. delvis nedgravet affaldssystem
(2000)
momfluencer sb. mor der som influencer deler indhold om moderskab og familieliv
(2019)
mormordressing sb. dressing baseret på fløde, citron og sukker
(2001)
muskelbil sb. bil med stor motor der er beregnet til hurtigkørsel
(1970)
neurodivergens sb. det at en hjerne har atypiske karakteristika
(2020)
neurodiversitet sb. det at en hjerne har atypiske karakteristika
(2008)
newstalgia sb. romantisk og nostalgisk stil
(2008)
orgasmekløft sb. systematisk forskel på hvor ofte mænd og kvinder får orgasme ved samleje
(2019)
overbelastningsangreb sb. fjendtligt motiveret overbelastning af server; d.s.s. ▶ ddos
(2001)
overbelæg sb. kortord for overbelægning; bruges især indenfor kriminalforsorgen
(1979)
oversharing sb. det at dele for meget om sig selv
(2011)
pov sb. synspunkt, synsvinkel
(2013)
problemulv sb. ulv der gentagne gange skader husdyr eller udviser truende adfærd, og som derfor vurderes til at skulle håndteres af myndighederne
(2008)
rawdogging sb. det at klare sig på en flyvetur uden nogen form for adspredelse, især skærme
(2024)
rødtid sb. den tid et lyssignal er rødt
(1972)
safehouse sb. sikkert sted hvor man kan få hjælp og beskyttelse
(1979)
scrubber sb. rensningsanlæg
(1973)
shitposte vb. det at dele grovkornede el. intetsigende vittigheder, kommentarer, memes o.l. på de sociale medier, fx for at chikanere andre
(2016)
shitposting sb. det at dele grovkornede el. intetsigende vittigheder, kommentarer, memes o.l. på de sociale medier, fx for at chikanere andre
(2016)
stemmeassistent sb. digitalt program eller enhed der kan udføre opgaver eller besvare spørgsmål ved hjælp af stemmestyring og talegenkendelse
(2013)
skyggeflåde sb. flåde af ikkeregistrerede ofte ældre tankskibe som anvendes til at omgå sanktioner
(2022)
slangeolie sb. fupprodukt; d.s.s. ▶ snakeoil
(1986)
slankemedicin sb. medicin der hjælper med vægttab, fx ved at reducere appetitten; d.s.s. ▶ vægttabsmedicin ▶ fedmemedicin
(1960)
sløjfeskrift sb. skråskrift, skønskrift
(1975)
snakeoil sb. fupprodukt; d.s.s. ▶ slangeolie
(1999)
spirejob sb. fritidsjob for en teenager der foregår på et plejehjem
(2018)
spirejobber sb. teenager der som fritidsjob arbejder på et plejehjem
(2020)
stealthing sb. det at tage et kondom af under samleje uden at partneren ved det
(2017)
sugarcoate vb. forskønne, fremstille noget som værende bedre end det egentlig er
(2008)
svømmeluffe sb. hjælpemiddel til folk som skal lære at svømme, i form af en oppustelig ring der kan sættes på armen, og som hjælper med at holde én oven vande
(1971)
svømmeplade sb. plade af skumplast el. lign. som man kan holde fast i når man svømmer, for at forblive oven vande
(1959)
swiftie sb. fan af popstjernen Taylor Swift
(2013)
søvnskilsmisse sb. det at et par vælger at sove hver for sig, især for at øge søvnkvaliteten
(2019)
tan sb. solbrændthed
(1998)
tanline sb. område på huden hvor man kan se en forskel mellem solbrændt og ikkesolbrændt hud
(2016)
tanne vb. solbade
(1998)
tidspessimist sb. person der overvurderer hvor lang tid noget tager og derfor ofte bliver tidligt færdig med opgaver el. kommer for tidligt til aftaler
(2000)
tidsrealist sb. person der har et realistisk forhold til hvor lang tid noget tager
(2005)
tillidsstativ sb. stativ med (brugt) tøj til salg som uden opsyn står ved en vejkant el.lign.
(2023)
tumlekirke sb. aktivitet i kirken for meget små børn og deres forældre
(2020)
ultraforarbejdet adj. (om mad) underlagt en høj grad af industriel forarbejdning under fremstillingen, som forårsager bl.a. store mængder tilsætningsstoffer og konserveringsmidler
(2016)
vejbod sb. bod uden opsyn som står ved en vejkant el.lign., og hvorfra man kan købe grøntsager og frugter
(1970)
vinkekat sb. siddende katteformet figur hvis ene forben kan vinke
(2008)
vinkevoksen sb. ansat i børneinstitution som tager imod børnene når de ankommer
(o. 2010)
vippedame sb. uformelt for vippetekniker, dvs. skønhedsekspert med kompetence til at ordne øjenvipper
(o. 2010)
vippetekniker sb. skønhedsekspert med kompetence til at ordne øjenvipper
(o. 2005)
voksenskældud sb. skældud givet af en voksen til en voksen
(2013)
vægttabsmedicin sb. medicin der hjælper med vægttab, fx ved at reducere appetitten; d.s.s. ▶ slankemedicin ▶ fedmemedicin
(2001)